Fødselsberetninger – fortalt til Tyt Ib Andersen

UDDRAG af nogle af de mange breve sendt til Tyt Ib Andersen fra nybagte mødre.

Fødsel  1954

Kære fru Ib-Andersen

Allerførst må De undskylde, at det har varet så længe inden De hører fra mig, men det er så svært skriftligt at gøre indtryk for mine følelser under og særlig efter fødslen, for så jublende tindrende glad jeg var for det lille drengebarn jeg fødte og som jeg så komme til verden, kan ikke beskrives med ord, og det skønt jeg så brændende havde ønsket mig en lille pige.
Første gang jeg fødte følte jeg kun en enorm skuffelse da jeg fik at vide at det blev en dreng, og det varede længe før jeg virkelig kom til at elske det lille væsen – men nu bagefter, hvor jeg har født med afspænding tror jeg snarere at det må have været den 1.fødsels ubehagelige oplevelser der har fået mig til ligefrem at føle aversion mod den lille og ikke så meget at det blev det modsatte af det ønskede. Jeg kunne til tider ligefrem bære nag, både til barnet og min mand fordi de havde påført mig disse lidelser, og selv om jeg sagde til mig selv at det var dumt og tåbeligt, hjalp det ikke.

 Fødsel 1949

Kære fru Ib-Andersen

 Hjemkommet fra undersøgelsen i Aarhus går iler jeg med det samme at sende Dem besked om resultatet. Lægen som skal assistere mig under fødslen ønsker ikke Deres nærværelse ved denne, skønt jeg pressede hårdt på og forklarede om Deres arbejde ved Rigshospitalet, Deres uddannelse etc.Men han kunne ikke tage stilling til sagen da overlægen var bortrejst, måske ønskede han det heller ikke – og jeg var ked af ligefrem at gøre mig uvenner med ham, forstår De sikkert. Vil De tro – han kendte end ikke Dr. Reed af navn – så er det nok lang vej igen, herhjemme på dette område, desværre. Jeg er forfærdeligt ked af det men jeg håber det trods alt må komme mig til gode med de timers undervisning og vejledning De har givet mig i år.
Jeg har slidt bravt med øvelserne og fortsætter fremdeles og må jo så håbe det bedste.

 Fødsel 1970

Kære Tyt – først af alt tak for den store hjælp De ydede hele familien, og lad mig så fortælle om fødslen. Mandag aften var jeg i jazzklub Montmartre for at høre noget god musik, det var så hyggeligt og jeg blev noget beruset af de mange øller som venner og bekendte gav i anledning af den stadig tykkere mave. Jeg kom hjem kl 03 og sov som en sten til kl 8 hvor jeg kunne mærke en kraftig fornemmelse i den nedre del af maven og jeg tænkte, nå, det er vist en ve.Men jeg tænkte, måske er det bare fordi jeg skal på WC så jeg kom rask afsted dertil. Men inden jeg var tilbage i sengen, kom der en mage til og så var jeg klar over at det var veer.Jeg vækkede Kim og vi omfavnede hinanden og syntes det var dejligt og så faldt vi i søvn.  ….
Vi kørte til mine forældre hvor jeg så blev puttet i seng. Kim var bare så god til at hjælpe mig. Han havde sandelig fået meget ud af undervisningen hos Dem. Bare det dog var ham der skulle have født i stedet
.